Kan en fedtholdig diæt virkelig hjælpe dig med et vægttab?
KETO-kost er en effektiv metode til vægttab og forbedret metabolisk sundhed, men det kræver en god planlægning og en bevidsthed om potentielle bivirkninger. Men hvad indebærer KETO-kost egentlig? I denne artikel dykker vi ned i principperne bag KETO, hvordan det adskiller sig fra andre diæter, og hvilke fordele og ulemper KETO-diæt kan have.
Hvordan virker KETO i kroppen?
Ketogen diæt - også kaldet KETO - er en kostform, der er rig på fedt, moderat i protein og meget lav i kulhydrater. Dette skaber en metabolisk tilstand kaldet ketose, hvor kroppen skifter fra at bruge kulhydrater som sin primære energikilde til at forbrænde fedt. Ketose opnås, når indtaget af kulhydrater reduceres drastisk, så kroppen begynder at producere ketoner i leveren som en alternativ energikilde.
Ved at skifte kroppens primære energikilde fra kulhydrater til fedt, øges fedtforbrændingen, samtidig med at appetitten ofte reduceres. Studier har vist, at personer på KETO-diæt ofte opnår hurtigere vægttab sammenlignet med traditionelle lavfedtdiæter.
KETO og næringsstoffer - hvordan hænger det sammen?
I en standardkost er kulhydrater den primære energikilde. Disse findes i brød, pasta, ris, frugt og sukkerholdige fødevarer. I en KETO-diæt reduceres kulhydratindtaget typisk til 20-50 gram om dagen, hvilket er markant lavere end de anbefalede 200-300 gram i en traditionel kost. I stedet for kulhydrater fokuserer KETO-pyramiden på sunde fedtstoffer som avocado, olivenolie, smør og nødder. Proteinkilder som kød, æg og fisk spiller også en vigtig rolle, men de indtages i moderate mængder for at undgå, at kroppen omdanner overskydende protein til glukose.
LCHF eller KETO: Hvad er forskellen?
LCHF (Low Carb High Fat) og KETO-diæten minder meget om hinanden, da de begge reducerer kulhydrater og øger fedtindtaget. Den primære forskel er, at KETO-diæten har en strengere kulhydratbegrænsning og et stærkere fokus på at opnå ketose, hvorimod LCHF er mere fleksibel og ikke nødvendigvis sigter efter at bringe kroppen i ketose.
Hvad må du spise og drikke, når du følger en KETO-diæt?
- Sunde fedtstoffer: Olivenolie, kokosolie, smør, avocado og fed fisk.
- Proteinkilder: Kød, æg, fjerkræ og fisk.
- Lavkulhydrat-grøntsager: Spinat, broccoli, blomkål og asparges.
- Mejeriprodukter: Ost, fløde og græsk yoghurt (i moderate mængder).
- Nødder og frø: Mandler, valnødder, chiafrø og hørfrø.
De bedste drikkevarer til KETO er vand, sort kaffe, te uden sukker og bouillon (for at modvirke elektrolyt-ubalance). Alkoholiske drikke som vin og lavkulhydrat-øl kan nydes i moderate mængder, men kan potentielt forstyrre ketose.
Fordele og ulemper - hvad skal du være opmærksom på?
Fordele
- Hurtigt vægttab.
- Stabilt blodsukker.
- Mindre sultfornemmelse.
- Forbedret mentalt fokus.
Ulemper
- Kan være svær at opretholde på lang sigt.
- Risiko for næringsmangler.
- KETO-influenza i starten (træthed, hovedpine, kvalme og forstoppelse). Symptomerne kan minimeres ved at øge salt- og vandindtaget i starten af diæten.
Hvad siger Hjerteforeningen?
Generelt anbefaler Hjerteforeningen en balanceret kost og påpeger, at langvarig brug af en meget fedtholdig kost kan have potentielle konsekvenser for hjerte-kar-sundheden. Det anbefales at være opmærksom på kvaliteten af de indtagne fedtstoffer og sikre en varieret kost.
Hjerteforeningen anbefaler derfor ikke KETO-diæten til hjertepatienter, da diæten har et højt indhold at det usunde mættede fedt, som øger kolesteroltallet og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdom.
