Hvad er zink?
Zink er et essentielt mineral og sporstof, som kroppen har brug for i små mængder for at fungere optimalt. Det fungerer som co-faktor for over 300 enzymer i kroppen og spiller en central rolle i vedligeholdelse af generel sundhed.
Hvad er zink godt for?
- Hud, hår og negle: Zink bidrager til at vedligeholde en normal hud, et normalt hår og normale negle. · Immunforsvaret: Zink bidrager til immunsystemets normale funktion.
- Fertilitets- og hormonbalance: Zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion samt et normalt testosteronniveau i blodet.
- Celledeling: Zink spiller en rolle i celledelingsprocessen.
- Antioxidant funktion: Zink bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.
- Mental funktion: Zink bidrager til en normal kognitiv funktion.
- Knoglesundhed: Zink bidrager til at vedligeholde normale knogler.
- Øjensundhed: Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
- Øvrigt: Zink bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer, kulhydrater, fedtsyrer og vitamin A, til en normal proteinsyntese og DNA-syntese og et normalt syre-base-stofskifte.
Zink absorberes primært i tyndtarmen og distribueres til væv og organer via blodet.
Kroppen lagrer ikke zink effektivt, så det er vigtigt at få det gennem kosten. Gode kilder til zink er fx kød (især oksekød og svinekød), skaldyr (fx østers), mejeriprodukter, fuldkorn og bælgfrugter samt nødder og frø (fx græskarkerner).
Zink er altså afgørende for mange kropsfunktioner og er let at få gennem en varieret kost.