FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest modtager. Kan du ikke finde det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os på info@sandvigpharma.com.
Bestilling & Betaling
Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?
Vi tilbyder flere sikre betalingsmuligheder.
Du kan betale med VISA/Dankort, Dankort og MasterCard.
MobilePay kan bruges til enkeltkøb, men ikke til abonnementer. Google Pay kan benyttes ved checkout. Beløbet reserveres ved bestilling og trækkes først ved afsendelse.
Hvornår trækkes pengene for mit køb?
Vi trækker altid først pengene, når dine varer afsendes fra vores lager.
Ved enkeltkøb trækkes pengene, når pakken sendes.
Ved abonnement trækkes betalingen automatisk ved hver afsendelse. Ved brug af betalingskort (undtaget Dankort) reserveres beløbet på din konto.
Hvordan fungerer betalingen for mit abonnement?
Betalingen sker automatisk via det betalingskort, du tilknyttede ved oprettelsen.
Vi trækker altid først pengene i det øjeblik, vi sender dine varer afsted.
Du kan opsige eller pause dit abonnement når som helst - dog senest 24 timer før næste planlagte afsendelse.
Kan jeg stoppe eller fortryde en automatisk betaling?
Du kan til enhver tid trække din tilladelse til automatiske trækninger tilbage ved at opsige dit abonnement eller kontakte os.
Hvis du ser en trækning på din konto, som du ikke mener at have godkendt, har du ret til at gøre indsigelse hos din bank. Dette skal ske senest 8 uger efter betalingen.
Hvordan skifter jeg betalingskort på mit abonnement?
Hvis du har fået nyt kort eller dit nuværende kort er udløbet, er det vigtigt at opdatere dine oplysninger, så vi kan fortsætte med at levere dine produkter uden afbrydelser.
- Selvbetjening: Log ind på din konto i vores webshop eller brug det direkte link, du finder i din oprindelige bekræftelsesmail. Her kan du hurtigt redigere dine kortoplysninger under "Betalingsmetode".
- Kontakt os: Skriv til os på info@sandvigpharma.com, så sender vi et link til din kundeportal, så du kan gå ind og opdatere dit betalingskort.
Hvor indtaster jeg min rabatkode? (Og hvorfor virker den ikke?)
Det er nemt at bruge en rabatkode hos Sandvig Pharma. Du skal blot følge disse to trin for at aktivere din rabat:
- Læg produktet i kurven først: Rabatkoden virker kun, hvis varen allerede ligger i din kurv. Sørg derfor altid for at vælge dit produkt først og derefter gå til betaling.
- Indtast koden ved betaling: Når du er klar til at købe og befinder dig i checkout (betaling), indtaster du din kode i rabatfeltet, hvorefter prisen automatisk opdateres, så du kan se din besparelse med det samme.
Hvad betyder det, hvis "Koden er ugyldig"?
Hvis systemet ikke accepterer din kode, skyldes det typisk en af følgende årsager:
- Varen mangler i kurven: Tjek, at det korrekte produkt faktisk er lagt i kurven.
- Stavefejl: Kontrollér, at rabatkoden er skrevet præcis, som du har modtaget den.
- Udløb: Rabatkoden kan have en overskredet udløbsdato eller specifikke betingelser, der ikke er opfyldt.
Har du stadig brug for hjælp?
Hvis koden fortsat driller, så kontakt os på 7060 4047 eller info@sandvigpharma.com, inden du gennemfører dit køb. Vi kan desværre ikke altid tilføje rabatten manuelt, efter ordren er lagt.
Levering & Forsendelse
Hvor lang er leveringstiden?
Du modtager normalt din vare inden for 1-3 hverdage.
Ved bestilling i weekend og helligdage sender vi din ordre den førstkommende hverdag.
Der kan forekomme lidt længere leveringstid i forbindelse med ferier og helligdage.
Hvad koster fragten?
Vi tilbyder gratis fragt på alle abonnementer samt på enkeltkøb over 399 DKK.
Ved ordrer under 399 DKK koster fragten 45 DKK.
Hvem leverer min pakke?
Vi samarbejder med GLS og PostNord.
Ved enkeltkøb kan du frit vælge mellem GLS og PostNord til pakkeshop eller hjemmelevering.
Ved oprettelse af abonnement sendes første pakke med GLS, og efterfølgende pakker leveres automatisk med PostNord direkte i din postkasse.
Jeg har flere abonnementer, kan jeg få dem samlet og leveret samtidig?
Ja, det kan du sagtens. Som udgangspunkt leveres abonnementer uafhængigt af hinanden, men vi hjælper dig gerne med at synkronisere dem, så de sendes samlet.
Vær dog opmærksom på, at produkter til 2 måneders forbrug fortsat kun leveres hver anden måned.
Hvis du ønsker at synkronisere dine leveringsdatoer, skal du kontakte os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047.
Fordele ved at samle dine leveringer
- Du modtager alle dine produkter i samme pakke.
- Du får ét samlet overblik over dine leveringer hver måned.
- Det er mere miljøvenligt kun at modtage én forsendelse.
Hvor bliver min pakke af?
Oplever du forsinkelser, hjælper vi dig naturligvis med at finde din forsendelse. Selvom vi normalt leverer inden for 1-3 hverdage, kan der i nogle tilfælde opstå forsinkelser hos fragtfirmaet (GLS eller PostNord).
Har du ikke modtaget din pakke senest 5 hverdage efter din bestilling, skal du kontakte os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047, så vi kan efterlyse pakken hos leverandøren.
Kan jeg spore min pakke via Track & Trace?
Ja, du kan altid følge din levering. Så snart vi har pakket din ordre og overdraget den til fragtfirmaet (GLS eller PostNord), modtager du automatisk en e-mail med et Track & Trace-link.
Hvornår modtager jeg linket?
Du får linket samme dag, som din pakke forlader vores lager. Bemærk, at der kan gå et par timer, før fragtfirmaet har scannet pakken, og linket bliver aktivt.
Tjek din mappe for uønsket mail: Hvis du ikke har modtaget en e-mail fra os, kan den i nogle tilfælde være landet i dit spamfilter eller under "Promoveringer".
Hvorfor virker mit Trace & Trace-nummer ikke?
Det er helt normalt, at dit trackingnummer ikke viser nogen data med det samme. I de fleste tilfælde er der ingen fejl, men blot en naturlig tidsforskel i fragtfirmaets system.
Typiske årsager til manglende opdatering:
- Pakken er lige afsendt: Når vi pakker din ordre, genereres linket med det samme. Der går dog ofte 2-6 timer (og nogle gange indtil næste hverdag), før distributøren scanner pakken på deres terminal og aktiverer sporingen.
- Aften- og weekendordrer: Bestiller du om aftenen eller i weekenden, bliver linket først aktivt, når fragtfirmaet afhenter pakken den førstkommende hverdag.
- Systemforsinkelse: Der kan i travle perioder være forsinkelser på distributørens IT-systemer, selvom pakken er på vej.
Hvornår skal jeg kontakte kundeservice?
Hvis der ikke er sket en opdatering på dit Track & Trace-link efter 2 hverdage, hjælper vi dig naturligvis gerne med at undersøge sagen hos distributøren. Kontakt os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047.
Hvornår modtager jeg min næste abonnementslevering?
Vi sørger for, at din næste pakke bliver sendt i god tid, så du aldrig løber tør for dine kosttilskud. Leveringstidspunktet afhænger af, om dit abonnementsprodukt er til 30 eller 60 dages forbrug.
Sådan tjekker du din leveringsplan
Du kan altid få det fulde overblik over dine kommende forsendelser på to måder:
- Log ind på din konto: Se din personlige fakturerings- og leveringsplan direkte i vores webshop.
- Tjek din mail: Find det link, du modtog i din bekræftelsesmail, da du oprettede abonnementet.
For at sikre kontinuitet i dit indtag af kosttilskud, afsender vi altid din næste levering et par dage før, din nuværende pakke er tom. På den måde tager vi højde for postgangen, så du har dine produkter præcis, når du skal bruge dem.
Hvordan pauser jeg eller springer en levering over?
Du har fuld fleksibilitet, og du kan til enhver tid vælge at springe din næste levering over, hvis du fx skal på ferie.
Du kan redigere dine kommende leveringer ved at logge ind på din konto i vores webshop, eller ved at benytte det direkte link, du modtog i din bekræftelsesmail.
Du er også velkommen til at kontakte os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047.
Kan jeg ændre eller fremrykke min næste levering?
Ja, du kan altid tilpasse dit abonnement, så det passer til dit behov. Hvis du er ved at løbe tør eller ønsker dine produkter før tid, kan du nemt fremrykke din næste levering.
Log ind på din konto i vores webshop, eller brug det direkte link i den bekræftelsesmail, du modtog, da du startede dit abonnement. Her kan du hurtigt redigere både dato og produkter.
Du er også velkommen til at kontakte os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047.
Hvordan og hvorfor skal jeg opdatere mine kontaktoplysninger?
For at vi kan give dig den bedste service, er det afgørende, at din mail, adresse og telefonnummer altid er korrekte. Dine oplysninger sikrer, at dine pakker og abonnementer lander det rigtige sted, og at du modtager Track & Trace-links samt vigtige opdateringer om dit abonnement.
Du kan opdatere din profil ved at logge ind på din konto i vores webshop, eller ved at bruge det direkte link i den bekræftelsesmail, du modtog, da du startede dit abonnement.
Du kan også sende dine nye oplysninger til info@sandvigpharma.com eller ringe til os på 7060 4047. Så opdaterer vi din profil for dig med det samme.
HUSK at opdatere din profil i god tid før din næste abonnementsafsendelse - senest 24 timer før!
Returnering & Fortrydelsesret
Kan jeg fortryde mit køb?
Ja, du har 14 dages fortrydelsesret.
Ved abonnement gælder fortrydelsesretten kun for den første levering.
Du mister fortrydelsesretten, hvis du bryder forseglingen på varen af sundheds- og hygiejnemæssige årsager.
Hvordan returnerer jeg min pakke, og hvem betaler?
Kontakt os via e-mail på info@sandvigpharma.com eller på telefon 7060 4047.
Varen returneres senest 14 dage efter din besked til Sandvig Pharma, c/o Erik Petersen A/S, Hermesvej 10, 6330 Padborg.
Du betaler selv for returforsendelsen.
Hvem har ansvaret for min pakke ved retur?
Du bærer risikoen for pakken, indtil vi modtager den på vores lager.
Husk altid at gemme din postkvittering og dit Track & Trace-nummer som bevis for afsendelse.
Kan jeg få mine penge retur, hvis jeg fortryder mit køb?
Ja, vi refunderer dine penge senest 14 dage efter, at du har givet os besked om din fortrydelse.
Beløbet overføres, når vi har fået varen retur, eller når vi har modtaget dokumentation for, at den er sendt afsted.
Pengene bliver ført tilbage til det samme betalingskort, som du benyttede ved købet.
Hvad gør jeg, hvis jeg modtager en forkert vare, eller oplever andre mangler i min pakke?
Vi beklager mange gange, hvis du har modtaget et forkert produkt, eller oplever andre mangler i din pakke.
Kontakt os venligst på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047, så sidder vi klar til at hjælpe.
Reklamation
Hvad gør jeg, hvis varen har en fejl?
Du har 2 års reklamationsret på materiale- og fabrikationsfejl.
Kontakt os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047 hurtigst muligt.
Reklamerer du inden for 2 måneder, anses det altid for rettidigt. Giv os besked med det samme, hvis varen er beskadiget under transporten.
Abonnement
Hvad er et abonnement hos Sandvig Pharma?
Et abonnement er en fast leveringsaftale med automatiske leveringer hver eller hver anden måned.
Ingen binding - du kan til enhver tid opsige, pause eller ændre dit abonnement.
Som abonnent får du altid gratis fragt og levering direkte i postkassen, plus en gratis porcelænskrukke med bambuslåg ved din første levering.
Hvilke fordele er der ved et abonnement?
Du modtager automatisk dine produkter før du løber tør, gratis fragt på alle abonnementsordrer, ingen binding og levering direkte til døren med PostNord.
Får jeg rabat som abonnent?
Ja - du får:
- 20% fast rabat på alle produkter i abonnement.
- 30% fast rabat på alle sundhedspakker i abonnement.
- Plus gratis fragt.
Da vores produkter kun forhandles direkte hos os, finder du dem ikke billigere andre steder.
Er der binding eller mindstekøb på mit abonnement?
Nej, der er ingen binding eller krav om mindstekøb på dit abonnement, og du kan til enhver tid sætte dit abonnement på pause eller opsige det helt. Du skal blot foretage ændringen eller opsigelsen senest 24 timer før din næste planlagte afsendelse, for at vi kan nå at stoppe abonnementet/den planlagte forsendelse.
Hvordan opsiger eller pauser jeg mit abonnement?
Du har fuld kontrol og kan til enhver tid stoppe eller sætte dit abonnement på pause. Du skal blot foretage ændringen eller opsigelsen senest 24 timer før din næste planlagte afsendelse, for at vi kan nå at stoppe abonnementet/den planlagte forsendelse.
- Selvbetjening: Du kan administrere dit abonnement via vores webshop eller bruge linket i din oprindelige bekræftelsesmail.
- Kontakt os: Skriv til info@sandvigpharma.com eller ring på 7060 4047, så er vi klar til at hjælpe.
Kan jeg ændre eller fremrykke min næste levering?
Ja, du kan altid tilpasse dit abonnement, så det passer til dit behov. Hvis du er ved at løbe tør eller ønsker dine produkter før tid, kan du nemt fremrykke din næste levering.
Log ind på din konto i vores webshop, eller brug det direkte link i den bekræftelsesmail, du modtog, da du startede dit abonnement. Her kan du hurtigt redigere både dato og produkter.
Du er også velkommen til at kontakte os på info@sandvigpharma.com eller telefon 7060 4047.
Kan jeg have flere abonnementer på en gang?
Ja, du kan have alle de abonnementer, du ønsker. Det er en ideel løsning, hvis du bruger flere forskellige produkter eller ønsker faste leveringer til hele familien.
Hvis du gerne vil have samlet dine abonnementer, så de sendes samlet hver måned, hjælper vi gerne med at synkronisere dine datoer.
Skriv til os på info@sandvigpharma.com eller ring på 7060 4047, så sørger vi for, at dine abonnementer bliver samlet, og dine pakker sendes samlet 1 gang hver måned. Produkter til 2 måneders forbrug vil fortsat blive leveret hver anden måned.
Hvordan ændrer jeg mit abonnement til et andet produkt?
Hvis du ønsker at skifte fra ét produkt til et andet, hjælper vi dig gerne med at opdatere din aftale, så du får det rette kosttilskud med det samme.
Den nemmeste måde at skifte produkt på er ved at sende en mail til info@sandvigpharma.com eller ringe på 7060 4047. Så sørger vi for at opdatere dit abonnement.
Du kan også selv opsige dit nuværende abonnement via din profil og oprette et nyt abonnement på det ønskede produkt. Du tilgår din profil via vores hjemmeside eller via det link, du modtog i bekræftelsesmailen, da du oprettede dit abonnement.
Hvordan tilføjer jeg et ekstra produkt til mit abonnement?
Skriv til os på info@sandvigpharma.com eller ring på 7060 4047, så tilføjer vi det ønskede produkt til dit abonnement.
Hvordan skifter jeg betalingskort på mit abonnement?
Hvis du har fået nyt kort eller dit nuværende kort er udløbet, er det vigtigt at opdatere dine oplysninger, så vi kan fortsætte med at levere dine produkter uden afbrydelser.
- Selvbetjening: Log ind på din konto i vores webshop eller brug det direkte link, du finder i din oprindelige bekræftelsesmail. Her kan du hurtigt redigere dine kortoplysninger under "Betalingsmetode".
- Kontakt os: Skriv til os på info@sandvigpharma.com, så sender vi et link til din kundeportal, så du kan gå ind og opdatere dit betalingskort.
Produkterne & Tanken bag
Hvad gør Sandvig Pharmas produktudvikling unik?
Alle vores produkter er udviklet i Danmark af vores eget ekspertteam med baggrund i både biomedicin og biopati, og vi forener dermed videnskabelig evidens med en holistisk tilgang, der fokuserer på årsager fremfor symptomer.
Er Sandvig Pharmas emballage miljøvenlig og bæredygtig?
Ja! Vi benytter LDPE (lavdensitetspolyethylen), som er godkendt til medicinsk brug. Materialet beskytter effektivt mod lys og bevarer ingrediensernes styrke.
Vores poser er præcisionsdesignet til nøjagtig 60 kapsler for at minimere materialeforbrug og CO2-aftryk. LDPE har en anvendelsesgrad på 80% og er let at genanvende.
Hvorfor leveres Sandvig Pharmas produkter i poser frem for bøtter?
Det flade posedesign giver tydelig information om indholdet - det er nemmere at læse på en flad pose end på en rund bøtte - og gør samtidig, at vi kan benytte en større skriftstørrelse.
Med det flade design er det muligt at levere dine kosttilskud direkte i din postkasse, så du ikke behøver være hjemme eller køre til en pakkeshop.
Din sikkerhed som kunde
Er Sandvig Pharma e-mærket?
Ja, Sandvig Pharma er e-mærket med køberbeskyttelse på op til 10.000 DKK.
E-mærkets jurister kontrollerer løbende shoppen, og du har adgang til gratis sagsbehandling ved eventuelle tvister.
Hvorfor skal jeg vælge kosttilskud fra Sandvig Pharma?
Vores produkter er dansk-kontrollerede og anmeldt til Fødevarestyrelsen.
Du er sikret mod ulovlige stoffer, gennemsigtig deklaration og de højeste produktionsstandarder.
Kort sagt: Dansk tryghed, fuld gennemsigtighed og myndighedsgodkendt kvalitet.
Guide til brug & Virkning
Kan jeg kombinere Sandvig Pharmas kosttilskud med hinanden?
Vores sortiment er udviklet, så de i langt de fleste tilfælde kan kombineres.
Ingredienserne er nøje udvalgt til at komplementere hinanden med synergieffekt, og vi har sørget for at de arbejder sammen og ikke mod hinanden.
Hvor hurtigt virker kosttilskud?
Effekten er meget individuel - nogle mærker en hurtig effekt, mens andre først mærker effekten efter et par måneder.
Vi bruger ingredienser med høj optagelighed for de bedste forudsætninger.
Er du i medicinsk behandling, bør du altid rådføre dig med din læge.
Hvor meget D-vitamin må jeg tage om dagen i kosttilskud?
I Danmark er det tilladt at tilsætte op til 97 µg D-vitamin pr. daglig dosis i kosttilskud. Det er den mængde, som Fødevarestyrelsen vurderer, at det er sikkert at indtage hver dag gennem hele livet - udover den mængde, du får naturligt gennem din kost.
Når du vælger kosttilskud fra Sandvig Pharma, er de sammensat strategisk, så du trygt kan kombinere flere forskellige uden at bekymre dig om at få for meget af et enkelt vitamin.
Kan jeg tage kosttilskud ved sygdom eller medicin?
Rådgiv dig altid med din egen læge først.
Visse aktive ingredienser kan påvirke medicinens effekt, og din læge kender din fulde sygehistorie og kan give den bedste vejledning.
Er kosttilskud sikre at tage under graviditet og amning?
Hvis du er gravid eller ammer anbefaler vi, at du rådgiver dig med din egen læge eller jordemoder først.
Selvom vores kosttilskud er baseret på rene ingredienser, er din krop i en særlig tilstand, hvor behovet for næringsstoffer ændrer sig.
Kan børn tage Sandvig Pharmas kosttilskud?
Sandvig Pharmas kosttilskud er udviklet og doseret til voksne.
Vi anbefaler ikke, at børn tager produkterne uden forudgående aftale med en læge, der kan vurdere, om det er en god ide for netop dit barn.
Bag om ingredienserne
Læs og forstå ingredienslisten: Hvad indeholder dit kosttilskud egentligt?
Ser du kun på næringsstoftabellen, når du køber kosttilskud? Hvis du vil kende sandheden, skal du altid læse INGREDIENSLISTEN.
Selvom både næringsstoftabellen og ingredienslisten viser indholdet, er der en afgørende forskel på de lovmæssige krav til, hvordan ingredienserne oplistes:
- Ingredienslisten: Her er det et lovkrav, at alle ingredienser - også eventuelle tilsætningsstoffer som fx binde- og overfladebehandlingsmidler - skal oplistes i faldende orden efter mængde. Det vil sige, at den ingrediens, der er mest af i produktet, skal stå først, og den ingrediens, der er mindst af, skal stå sidst.
- Næringsstoftabellen: Her er der ikke krav om rækkefølgen, og de aktive næringsstoffer vises typisk i kategorier opdelt i fx vitaminer og mineraler - og ikke nødvendigvis i faldende orden som i ingredienslisten! Næringsstoftabellen viser (som navnet antyder) kun næringsstofferne, og ikke eventuelle tilsætningsstoffer som fx binde- og overfladebehandlingsmidler.
Det er altså i INGREDIENSLISTEN, at du finder ALLE ingredienser, der indgår i det enkelte produkt.
Kosttilskudstabletter fremstilles ved, at de aktive ingredienser (planteekstrakter, vitaminer, mineraler) blandes med hjælpestoffer (fx binde- og overfladebehandlingsmidler). Tabletterne presses under højt tryk, og det er nødvendigt at tilsætte bindemidler og andre hjælpestoffer for at sikre, at tabletten holder formen, kan sluges og opløses korrekt i kroppen.
- Står fyldstofferne først i ingredienslisten? Hvis fyldstofferne optræder blandt de første ingredienser, betyder det, at de udgør størstedelen af produktet.
- Står de aktive stoffer først i ingredienslisten? Hos Sandvig Pharma finder du altid de rene, aktive ingredienser øverst på listen. Da vi bruger kapsler frem for pressede tabletter, undgår vi den "lim" (fyldstoffer), som ofte dominerer ingredienslisten hos andre.
Vores anbefaling: Tjek altid ingredienslisten og se, om de aktive urter, vitaminer og mineraler faktisk er det, dit kosttilskud indeholder mest af.
Hvad er forskellen på gurkemeje og curcumin?
Den væsentligste forskel er optageligheden og koncentrationen af aktive stoffer. Mens almindeligt gurkemejepulver primært fungerer som et krydderi med lav optagelighed, er curcumin det aktive ekstrakt, der giver den egentlige virkning.
Hvorfor er almindelig gurkemeje ikke nok?
Det krydderi, du kender fra køkkenet, indeholder kun en meget lille mængde curcuminoider. Desuden har kroppen utrolig svært ved at optage stoffet alene, da det nedbrydes hurtigt og har en dårlig biotilgængelighed.
For at sikre, at du får det maksimale udbytte, bruger Sandvig Pharma ikke bare pulver, men en målrettet kombination:
- Aktivt curcumin: Vi isolerer det mest virksomme stof fra gurkemejeplanten.
- Piperin (sort peber): Kendt for sin unikke evne til at øge optagelsen af curcumin markant.
- Lecithin (fra solsikke): Fungerer som en transportør, der hjælper curcumin gennem cellemembranerne og helt ind i kroppens celler.
Sammenlign gerne Sandvig Pharmas ingrediensliste med de kosttilskud du plejer at købe - står der blot "gurkemeje", eller får du den optimerede kombination af curcumin, piperin og lecithin?
REACTIVE og RESET fra Sandvig Pharma indeholder den optimerede formel med curcumin, piperin og lecithin.
Hvorfor skal jeg vælge fermenteret hvidløgsekstrakt?
Fermenteret hvidløgsekstrakt er mere potent, stabilt og lettere for kroppen at optage end almindeligt hvidløgspulver. Gennem fermenteringsprocessen ændres hvidløgets kemiske sammensætning, hvilket øger mængden af antioxidanter og gør det mildere for maven. Forskellen ligger i de aktive svovlforbindelser og deres stabilitet i kroppen:
- Almindeligt hvidløgspulver: Indeholder allicin, som er kraftfuldt, men meget ustabilt. Det nedbrydes hurtigt, før kroppen kan nå at udnytte det fuldt ud.
- Fermenteret hvidløg (SAC): Under fermentering dannes S-Allylcystein (SAC). Dette er en stabil og vandopløselig forbindelse med en langt højere biotilgængelighed (optagelighed) end allicin.
Når hvidløg fermenteres, opnår man en række fordele, som ikke findes i almindelige hvidløgsprodukter:
- Højere biotilgængelighed: Kroppen optager de aktive stoffer hurtigere og mere effektivt.
- Styrket effekt: Bedre støtte til kolesterolbalancen og en forstærket immunmodulation (et stærkere immunforsvar).
- Mildere for maven: Processen reducerer de skarpe svovlforbindelser, hvilket gør det lettere at fordøje uden de typiske gener fra hvidløg.
- Flere antioxidanter: Niveauet af beskyttende antioxidanter øges markant under fermenteringen.
Sammenlign gerne Sandvig Pharmas indgrediensliste med de kosttilskud du plejer at købe - står der "hvidløgspulver", eller får du den potente og stabile fermenterede ekstrakt?
REFLOW fra Sandvig Pharma indeholder fermenteret hvidløg.
Hvorfor skal jeg vælge vitamin K2 som menaquinon-7 (MK-7)?
Vitamin K2 i formen menaquinon-7 (MK-7) er den mest effektive og bedst optagelige form for K-vitamin. MK-7 har en længere halveringstid i kroppen end andre former, hvilket sikrer en stabil forsyning og maksimal støtte til både dine knogler og dit kredsløb.
Vitamin K2 spiller en afgørende rolle for kroppens calciumbalance:
- Styrker knogler og tænder: K2 aktiverer proteiner, der transporterer calcium ind i knoglevævet, hvor det gør gavn.
- Beskytter kredsløbet: Ved at flytte calcium væk fra blodkarrene hjælper vitamin K2 med at forhindre uhensigtsmæssige kalkaflejringer i blodårerne.
Ikke alle K2-vitaminer er skabt ens. Vi har valgt menaquinon-7 (MK-7) til vores kosttilskud på grund af formens overlegne egenskaber:
- Høj biotilgængelighed: MK-7 absorberes langt bedre af kroppen end fx MK-4.
- Langvarig effekt: MK-7 bliver længere i kroppen, hvilket giver kroppen mere tid til at udnytte vitaminet korrekt.
- Dokumenteret kvalitet: Vi fokuserer på høj optagelighed for at støtte en sund og aktiv livsstil mest effektivt.
Sammenlign gerne Sandvig Pharmas ingrediensliste med de kosttilskud du plejer at købe - indeholder de den optimale form menaquinon-7 (MK-7)?
Her finder du kosttilskud fra Sandvig Pharma, der indeholder menaquinon-7.
Er hyaluronsyre i kosttilskud vegansk?
Hos Sandvig Pharma er svaret ja. Som de første i Danmark modtog vi Fødevarestyrelsens godkendelse til at anvende 100% vegansk hyaluronsyre. Traditionelt udvindes hyaluronsyre i Danmark fra hanekam.
Hvad er vegansk hyaluronsyre?
Vores veganske hyaluronsyre udvindes gennem en avanceret proces kaldet mikrobiel fermentering. Her producerer bakterier hyaluronsyren under strengt kontrollerede laboratorieforhold, hvilket overflødiggør brugen af animalske kilder.
Fordele: 100% vegansk og bæredygtig, høj renhed, allergi- og miljøvenlig.
REJOIN, REAGE og RESKIN fra Sandvig Pharma indeholder vegansk hyaluronsyre.
Hvorfor bruger Sandvig Pharma kapsler fremfor tabletter?
Vi har valgt kapsler frem for tabletter for at sikre dig et så rent produkt som muligt. Ved at bruge kapsler kan vi minimere mængden af tilsætningsstoffer og fokusere på det, der betyder noget - de aktive ingredienser.
Fordele ved kapsler frem for tabletter:
- Ingen unødvendige fyldstoffer: Når man fremstiller tabletter, er det ofte nødvendigt at tilsætte "lim" i form af fx bindemidler, fyldstoffer og overfladebehandlingsmidler for at få tabletten til at hænge sammen. Ved at bruge kapsler undgår vi disse fyldstoffer.
- Kun nødvendige hjælpemidler: I sjældne tilfælde, hvor ingredienserne er naturligt "klistrede", bruger vi udelukkende milde produktionshjælpemidler som fx lecithin fra solsikke.
- Renhed og ærlighed: Kapslerne giver os mulighed for at lave ærlige produkter med rene og veldokumenterede ingredienser, der giver naturlig støtte til din sundhed.
Kort sagt: Med kapsler får du de aktive stoffer - uden alt det overflødige.
Hvorfor er Sandvig Pharmas kapsler lavet af vegansk cellulose (HPMC)?
Vi ønsker, at vores produkter skal være tilgængelige for alle og samtidig være så naturlige som muligt. Derfor bruger vi udelukkende kapsler af typen HPMC (hydroxypropylmethylcellulose), som er 100% vegansk cellulose fremstillet af planter.
Fordele ved vores veganske kapsler:
- 100% plantebaserede: Da kapslerne er lavet af cellulose fra planter, er de velegnede til både vegetarer, veganere og alle andre, der ønsker at undgå animalske produkter som fx gelatine.
- Optimal optagelighed: HPMC-kapsler er designet til at blive nedbrudt i et tempo, der sikrer, at de aktive ingredienser frigives og optages mest effektivt i kroppen.
- Rent og harmløst: Cellulose er et naturligt materiale, der er ganske harmløst for kroppen og sikrer, at du kun får de aktive stoffer fra dine kosttilskud.
Din krop & Dine behov
Hvordan beskytter jeg min krop mod hverdagens skjulte miljøpåvirkninger?
En moderne hverdag medfører påvirkninger fra fx luftforurening, PFAS og kemiske stoffer, som vi ikke selv er herre over - her giver en unik kombination af stærke antioxidanter din krop det optimale fundament for modstandskraft.
Ved at kombinere myrra, curcumin (gurkemeje), boswellia, lecithin fra solsikke og piperin (sort peber) opnås en kraftfuld synergi, der virker som en indre beskyttelse. Den unikke kombination bidrager positivt til bl.a. muskler, led, kredsløb og immunforsvar, samtidig med at den også plejer huden og beskytter cellerne mod oxidativt stress.
RESET fra Sandvig Pharma er udviklet som et essentielt dagligt tilskud til dig, der ønsker en helhedsorienteret beskyttelse mod de faktorer i miljøet, som påvirker dit helbred og din cellestyrke.
Hvilke urter virker på gener i overgangsalderen?
Planter som rødkløver, salvie og humle er dokumenteret effektive til at mindske hedeture og støtte kroppen gennem de hormonelle forandringer. Hørfrø indeholder lignaner med østrogene egenskaber, der bidrager til en bedre hormonbalance.
Rødkløver er rig på planteøstrogener (isoflavoner), der hjælper med at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder, mens salvie specifikt bidrager til at regulere kraftig svedtendens. Humle understøtter desuden en bedre søvn, som ofte udfordres i denne periode.
REDEFINE er et målrettet kosttilskud udviklet til at skabe naturlig balance i overgangsalderen.
Oplev også MenoCare, som er en eksklusiv sundhedspakke målrettet overgangsalderen, der - udover hjælp til symptomer i overgangsalderen - også bidrager med effektiv støtte til dine led og knogler, som ofte også er udfordret i denne livsfase.
Hvordan genvinder jeg min energi og lyst som mand?
Du kan modvirke træthed og nedsat sexlyst ved at støtte kroppens naturlige testosteronbalance og energiniveau med målrettede planteekstrakter som macarod, tribulus og ginseng.
Mange mænd oplever med alderen, at overskuddet daler, og lysten forsvinder. Det skyldes ofte naturlige hormonelle forandringer, som kan afhjælpes med RELOAD fra Sandvig Pharma, der bl.a. indeholder:
- Mere vitalitet og udholdenhed: Macarod hjælper dig med at opretholde din fysiske og mentale præstationsevne, så du føler dig mere udholdende og vital i hverdagen.
- Øget lyst og kapacitet: Indholdet af tribulus fremmer den seksuelle lyst og kapacitet, hvilket hjælper med at genfinde balancen i dit sexliv.
- Slut med hverdagsstræthed: Ginseng bidrager til at fremme din årvågenhed og vitalitet, samtidig med at det styrker dit naturlige forsvar, så du ikke føler dig drænet sidst på dagen.
Hvordan stopper jeg min sukkertrang og taber mig?
For at få bugt med din sukkertrang og sætte gang i dit vægttab, handler det om at skabe stabilitet i din krop. En kombination af chrom, bukkehornsfrø, nigellafrø og blæretang er med til at vedligeholde et normalt blodsukker og støtte kroppens stofskifte.
- Stabilisér dit blodsukker: REBALANCE fra Sandvig Pharma giver din krop vigtige mineraler som chrom og zink samt kanel og bukkehornsfrø. Det hjælper med at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau og understøtter omsætningen af kulhydrater, så du slipper for de akutte "cravings".
- Boost din mæthed og energi: REVERSE fra Sandvig Pharma hjælper med at øge følelsen af mæthed gennem blæretang, mens jod bidrager til en normal energiomsætning. Det gør det lettere at holde fast i dine sunde vaner og fremmer et naturligt vægttab.
- Naturlig støtte til din vægt- og blodsukkerbalance: WeightCare fra Sandvig Pharma er en skræddersyet sundhedspakke, der hjælper dig med at fastholde dine sunde vaner.
Kort sagt: Ved at kombinere naturlige ekstrakter, der både dæmper lysten til sødt og optimerer din forbrænding, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at lykkes - uden at det kun skal handle om benhård viljestyrke.
Hvordan bevarer jeg min bevægelighed og styrke og forbliver rask og rørig?
Kroppen har midt i livet brug for ekstra støtte til at vedligeholde ledkomfort og cellernes energiniveau gennem målrettede næringsstoffer.
Ved at kombinere ingredienser, der støtter genopbygningen af væv og beskytter cellerne, kan man bevare en aktiv livsstil. Det handler om at give kroppen de rette byggesten til at modstå de naturlige aldersforandringer.
REJOIN (led, brusk og bevægelighed) og REBUILD (normal knoglestruktur) er centrale for at bevare smidighed og styrke. Begge produkter fås også i en skræddersyet sundhedspakke VitalCare 45+.
Hvilke tilskud dækker mit daglige behov for vitaminer og mineraler?
En komplet daglig base sikres gennem en bred profil af essentielle næringsstoffer. Et solidt fundament af vitaminer og mineraler lukker hullerne i kosten og sikrer, at alt fra nervesystem til knogler får den nødvendige støtte. Jern og magnesium er herudover vigtige for henholdsvis ilttransport og muskelafslapning.
REFILL (multivitaminer og mineraler), VITAB+ (B-vitamin complex med NADH), VITAC+ (C-vitamin med aroniabær) samt MAGNESIUM og IRONCOMPLEX (jern) er hver især med til at sikre et stabilt fundament, som du kan bygge videre på.
Hvordan kan jeg forbedre min fysiske udholdenhed og mindske træthed?
Optimal energi kræver både et velfungerende jernniveau til ilttransport og specifikke planteekstrakter, der støtter kroppens ydeevne under fysisk pres.
For at præstere fysisk skal dine muskler have ilt, og dine celler skal kunne omdanne energi effektivt. Ved at støtte kroppen før og under din træning kan du opnå en bedre udholdenhed og hurtigere restitution.
REFORCE er udviklet til træning og forbedret fysisk udholdenhed og indeholder bl.a.:
- Ægte ginseng: Øger følelsen af energi, hjælper med at fremme vitalitet og modvirke træthed.
- Rosenrod: Hjælper din krop med at tilpasse sig fysisk anstrengelse og bidrager til styrke, kondition og udholdenhed.
Hvordan styrker jeg mit immunforsvar mest effektivt?
Du styrker dit immunforsvar gennem en kombination af en sund livsstil med bevægelse, en balanceret kost og en god søvnrutine.
Du kan understøtte dit immunforsvar med dokumenterede urter som hyld (støtter kroppens immunforsvar), rød solhat og kamille (virker beroligende på mund og hals), ginseng (bidrager til naturlig beskyttelse af opbygning af immunsystemet) samt lakrids (hjælper med at holde luftvejene fri). Men også vitaminer som A, C, D, B6, B12 og folat bidrager - sammen med mineraler som jern, kobber, selen og zink - til immunsystemets normale funktion.
DEFEND indeholder ovenstående urter, vitaminer og mineraler og er skabt til at opbygge og støtte dit immunforsvar mod bakterieinfektioner og vira. DEFEND indgår også i pakken ImmunoCare, der er en skræddersyet sundhedspakke til dig, der vil give dit immunforsvar de bedste betingelser - året rundt.
Hvad kan hjælpe på min fordøjelse og mindske oppustethed?
En sund fordøjelse understøttes effektivt af aktive urter som fx fennikel, røllike, pebermynte, oregano, gulerod, hørfrø, sort valnøddeskal, blæretang, ingefær og sort peber, der bidrager positivt til fordøjelseskomforten.
Disse ingredienser bidrager bl.a. til en regelmæssig tarmfunktion og understøtter en bedre og regelmæssig afføring, har en positiv indflydelse på tarmsundheden og hjælper mod luft i maven og mavekramper.
REMOVE hjælper kroppen med at fordøje mere effektivt gennem naturlige planteekstrakter og bidrager til en normalisering af fordøjelsen.
Hvad hjælper mod uro i benene og væskeophobninger?
Du mindsker uro i benene og hævelser ved at styrke dit venekredsløb og forbedre blodkarrenes elasticitet, så blodet flyder lettere.
Uro i benene (Restless Legs Syndrome - også kendt som RLS) og hævede fødder bunder ofte i et udfordret kredsløb. Du kan genvinde letheden og natteroen, få et sundere flow og styrke kredsløbet med REFLOW fra Sandvig Pharma:
REFLOW er udviklet med fermenteret hvidløg, mark-stenkløver, hulkravet kodriver, agerpadderokke og ekstrakt fra fransk strandfyr-bark, der bl.a. har indvirkning på hjertets og kredsløbets sundhed, blodets fedtstoffer, kolesterol- og homocysteinniveauer, venekredsløbet, arteriernes elasticitet og afspændingen af blodkarrene. REFLOW støtter også venekredsløbet direkte og hjælper din krop med at dræne trætte væskeophobninger i ben og fødder.
Du får den ultimative løsning med sundhedspakken RLSCare, hvor også MAGNESIUM (spiller en vigtig rolle for nervesystemets funktion) og RESET (bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress og fremmer kroppens naturlige udrensning) indgår.
Hvordan får jeg en bedre nattesøvn naturligt?
Du opnår en bedre nattesøvn ved at berolige nervesystemet og støtte kroppens naturlige restitutionsprocesser med planteekstrakter, der ikke skaber afhængighed.
Hvis du kæmper med tankemylder eller fysisk uro, når du skal sove, kan du hjælpe din krop tilbage i balance med REZZZ:
- Naturlig ro og restitution: Med en unik kombination af baldrian, humle, citronmelisse og lavendel dæmper REZZZ nervesystemets aktivitet og hjælper dig med at finde den mentale ro, der er nødvendig for at falde i søvn.
- Muskelafspænding og balance: Indholdet af magnesium og L-tryptophan bidrager til en normal muskelfunktion og psykisk balance, så din krop kan restituere fuldt ud i løbet af natten.
- Frisk næste dag: Fordelen ved disse naturlige urter er, at de støtter din dybe søvn uden at give en tung følelse i hovedet eller skabe afhængighed, som traditionelle sovemidler ofte gør.
Hvordan øger vi chancen for graviditet?
I forbedrer jeres chancer for undfangelse ved at støtte kroppens hormonbalance og reproduktive sundhed med målrettede multivitaminer, mineraler og urter tilpasset jeres unikke behov.
Når ønsket om et barn opstår, handler det om at give både den kvindelige og mandlige krop de bedste biologiske betingelser gennem målrettet næring:
- REFERTILE Female til kvinder er et multivitamin- og mineralprodukt specifikt udviklet til at normalisere hormonsystemet og understøtte en stabil menstruationscyklus. Ved at sikre den rette balance af vitaminer og mineraler skabes et fundament for normal frugtbarhed og reproduktion.
- REFERTILE Male hjælper mænd med at optimere fertiliteten, og indeholder - udover essentielle vitaminer og mineraler - også boswellia, damiana og hørfrø. Disse ingredienser understøtter den seksuelle sundhed og reproduktion, har en positiv virkning på prostata og hjælper med at regulere hormonaktiviteten.
Kort sagt: Ved at kombinere videnskabeligt sammensatte vitaminer med naturlige urter sikrer I, at begge kroppe er i balance og klar til en sund graviditet.
Begge produkter indgår også i sundhedspakken FertiCare.
Hvordan slipper jeg for slim og hoste i luftvejene?
Du kan støtte dine lunger og luftveje ved at bruge naturlige ekstrakter, der løsner slim, dæmper hoste og beroliger irriterede slimhinder i svælg og luftveje.
Hvis du oplever kort åndedræt eller kæmper med tilbagevendende luftvejsproblemer, kan REBREATHE give din krop den nødvendige hjælp til at skabe frie luftveje:
- Letter vejrtrækningen: Med lakridsrod og timian hjælper REBREATHE med at holde luftvejene frie og letter udskillelsen af slim i de øvre luftveje, hvilket er særligt effektivt mod tør hoste.
- Beroliger svælg og stemmebånd: Indholdet af kamille og hulkravet kodriver har en beroligende effekt på irriterede luftveje, mens rød solhat støtter dit naturlige forsvar mod infektioner.
Sundhedspakken BreatheCare kan også være løsningen til dig, der ønsker ultimativ støtte til lunger, luftveje og immunforsvar.
Hvordan mindsker jeg aldersforandringer i min hud og slimhinder?
Du bekæmper aldersrelaterede forandringer i hud og slimhinder ved at beskytte hudens celler med antioxidanter og øge blodtilførslen, så huden kan forny sig indefra.
Når huden modnes, har den brug for ekstra beskyttelse og næring for at bevare sin vitalitet. REAGE er skabt til at give moden hud de bedste betingelser:
- Beskyttelse af cellerne: Kraftfulde antioxidanter beskytter hudens cellemembraner mod nedbrydning, mens en unik kombination af urter, vitaminer og mineraler hjælper med at genopbygge huden.
- Øget næringstilførsel: Indholdet af vindruekerneekstrakt forbedrer blodcirkulationen, hvilket sikrer, at vigtige næringsstoffer når helt ud til hudcellerne, samtidig med at affaldsstoffer effektivt fjernes.
- Cellefornyelse: Ved at rense og opbygge huden indefra med både kollagen og hyaluronsyre, får din hud de optimale rammer for naturlig cellefornyelse.
Hvordan vedligeholder jeg en sund hud med kollagen og fugt?
Du vedligeholder hudens spændstighed og fugtbalance ved at tilføre kollagen, hyaluronsyre og ceramider indefra, hvilket styrker hudens naturlige barriere.
For at bevare en sund og modstandsdygtig hud er det nødvendigt at supplere hudens egne byggesten. RESKIN tilfører de virksomme ingredienser direkte til hudens dybere lag:
- Fugt og elasticitet: Kombinationen af kollagen og vegansk hyaluronsyre binder fugten i huden og bidrager til at bevare dens elasticitet og glød.
- Stærk hudbarriere: Med et unikt ceramid-complex støttes hudens beskyttende barriere, hvilket hjælper med at holde huden blød og gennemfugtet.
- Veldokumenteret effekt: Indholdet af C-vitamin, biotin og kobber supplerer de øvrige ingredienser og har en dokumenteret positiv påvirkning på både hud og slimhinder.
Du kan også prøve BeautyCare - en ultimativ og skræddersyet løsning, der hjælper dig med at opbygge og vedligeholde både hud, hår og negle - indefra og ud.
Hvordan får jeg stærkere hår og negle?
Du styrker dit hår og dine negle ved at tilføre de rette svovlholdige aminosyrer og mineraler, der genopbygger keratin og beskytter mod oxidativt stress.
Uanset om dine udfordringer skyldes hormonbalance, nedsat cirkulation eller mangel på næring, giver REGROW fra Sandvig Pharma dit hår og dine negle de optimale byggesten:
- Genopbygger med keratin: Indholdet af L-cystein og L-methionin er afgørende, da disse aminosyrer danner keratin - det protein, som dine hårstrå og negleplader er opbygget af.
- Målrettet næring og beskyttelse: Ved at kombinere naturlig silicium med aktive spormineraler og vitaminer sikres en dybdegående tilførsel af næringsstoffer, der modvirker spaltning og brud.
- Modvirker stressfaktorer: Sammensætningen i REGROW beskytter mod oxidativt stress og støtter dannelsen af sundt hår og stærke negle helt fra bunden - indefra og ud.
Hvordan vedligeholder jeg mit syn bedst muligt?
Du støtter dit syn og nethindens funktion ved at tilføre specifikke vitaminer, mineraler og planteekstrakter, der modvirker aldersforandringer og træthed i øjnene.
Når synet ændrer sig midt i livet, eller øjnene bliver trætte af for meget skærmarbejde, kan REVIEW give den nødvendige støtte til dine øjnes sundhed:
- Bedre nattesyn og skarpsyn: REVIEW indeholder dokumenterede ingredienser, der hjælper mod normale aldersrelaterede forandringer og specifikt bidrager til at styrke et svækket nattesyn.
- Hjælp til trætte skærmøjne: Ved hyppigt brug af pc og mobil kan øjnene blive naturligt trætte. REVIEW tilfører de næringsstoffer, nethinden har brug for, for at fungere optimalt under belastning.
Hvordan sænker jeg mit kolesterol naturligt?
Naturlige planteingredienser kan hjælpe dig med at holde dit kolesterol i balance ved at støtte kroppens evne til selv at rense ud og mindske mængden af fedtstoffer, der optages i blodet.
RECHOL er skabt til dig, der ønsker at støtte dit hjerte og kredsløb naturligt. Det reducerer både optagelsen af kolesterol fra tarmen, reducerer og afbalancerer kroppens egenproduktion af kolesterol og øger udskillelsen af kolesterol i fæces. Samtidig afbalancerer RECHOL mængden af andre fedtstoffer i blodet.
Et naturligt alternativ: Sammensætningen er udviklet til at støtte dig, der foretrækker et plantebaseret supplement fremfor syntetisk medicin, eller som oplever udfordringer ved traditionelle statiner.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for lægeordineret medicin. Hvis du er i behandling med statiner eller anden kolesterolsænkende medicin, bør du altid rådføre dig med din læge, før du kombinerer det med kosttilskud eller foretager ændringer i din behandling.
Hvordan vedligeholder jeg et normalt blodtryk?
Du kan støtte dit blodtryk og din hjertefunktion ved at tilføre kroppen essentielle mineraler som kalium og naturlige planteekstrakter, der hjælper med at bevare blodkarrenes elasticitet.
Et sundt kredsløb kræver, at både hjertet og blodkarrene fungerer optimalt. REDUCE bidrager til denne balance gennem en målrettet sammensætning:
- Bidrager til normalt blodtryk: Som et unikt element indeholder REDUCE kalium - et essentielt mineral, der er videnskabeligt anerkendt for at hjælpe med at vedligeholde et normalt blodtryk.
- Støtter hjertets funktion: Indholdet af hvidtjørn hjælper med at støtte hjertet, øger ilttilførslen og forbedrer blodcirkulationen - selv i de mindste blodkar.
- Hjælper på blodkarrenes elasticitet: Baldrian og vindruekerneekstrakt bidrager til at vedligeholde sunde blodkar og understøtter cirkulationen i venerne, hvilket er afgørende for et jævnt flow.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for lægeordineret medicin. Hvis du er i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer, bør du altid rådføre dig med din læge, før du kombinerer med kosttilskud eller foretager ændringer i din behandling.
Hvordan genvinder jeg mit mentale overskud og humør?
Naturlige planteekstrakter kan hjælpe dig med at genetablere din følelsesmæssige balance og støtte din krop i at finde ro og overskud i en travl hverdag, hvis du føler dig nedtrykt, modløs eller trist.
Livet stiller dagligt krav, og både arbejde, familie og sociale relationer kan påvirke din mentale tilstand i form af manglende koncentration, stress, uro eller et dyk i humøret.
REJOY kan hjælpe dig med at genetablere ro overskud og støtte din mentale tilstand:
- Bidrager til følelsesmæssig balance: Perikon og passionsblomst hjælper med at opretholde et positivt humør og støtter dig i at bevare en god mental tilstand, selv når du føler dig modløs.
- Understøtter mental og kognitiv aktivitet: Rosenrod bidrager til din mentale ydeevne og hjælper dig med at holde fokus og koncentration i pressede perioder.
- Hjælper med afspænding og ro: Citronmelisse støtter kroppens naturlige evne til at slappe af, hvilket bidrager til både fysisk og mentalt velvære samt en rolig hvile.




